Vaskeanvisning - tekstiler
Efter en tur i svømmehallen, badelandet eller havet kan du selv gøre meget for at badetøjet holder længe.
Vi anbefaler at:
► badetøjet ikke lægges i blød.
► badetøjet skylles grundigt under en lunken hane efter hver gangs brug.
► vandet presses ud. Undgå at vride badetøjet, da det ødelægger stoffibrene.
► badetøjet vaskes i maskine med finvaskemiddel uden blegemiddel ved 30 - 40 grader (så sved og klor vaskes ud).
► badetøjet tørres liggende efter vask/brug, så det ikke mørner, bliver jordslået eller strækkes.
► badetøjet ikke tørres i direkte sollys
► badetøjet ikke tages med i sauna. Varmen, sveden og kloren ødelægger stoffibrene.
Som det er tilfældet med andre tekstiler, er badetøjet modtagelig for slid. Rutschebaner, ru bassinkanter og flisebelagte bassinbunde kan rive fibrene i stykker og få badetøjet til at se fnuldret ud.
Grundig skylning og vask er vigtig for badetøjets holdbarhed (elasticitet og farve), da restklor, sved og solcreme påvirker de elastiske fibre i stoffet negativt - også efter endt badning/svømning/solbadning.
Bemærk at nogle former for medicin kommer ud med sveden og kan påvirke de elastiske fibre negativt.
Badetøj bliver som undertøj snavset i brug og håndvask er ikke tilstrækkeligt. Derfor anbefaler vi vask i vaskemaskine på et skånsomt vaskeprogram.
Badetøjets holdbarhed handler om rigtig håndtering efter brug og ikke så meget om, hvornår det er købt eller hvor ofte det er brugt. Er de elastiske fibre beskadigede eller er badetøjet falmet efter få ganges brug, er det et tegn på mangelfuld vask/ikke korrekt håndtering efter brug. Har man valgt en størrelse for lille og metervaren og syningerne dermed belastes mere end det er konstrueret til, vil dette ligeledes have en negativ effekt på badetøjets elasticitet og holdbarhed.
Badetøj fra Sporty-liviong.dk må ikke stryges eller tørres i tørretumbler.
Vi vejleder gerne, hvis du har spørgsmål til vores vaskeanvisning. Du kan kontakte os på info@sporty-living.dk eller telefon: +45 97852211.
God fornøjelse med badetøj fra www.sporty-living.
Information om anvendte materialer
A: Badetøj
Alle anvendte materialer er fra førende stofproducenter i Europa. De opfylder de strengeste krav til allergi og miljø i henhold til "øko-tex 100". Materialerne tåler klorvand og er velegnede til anvendelse i svømmehal, badeland og ved stranden.
I vores produktion har vi fokus på dine krav til pasform, funktionalitet og komfort. Derfor er badedragter og bikinier til brystprotese, badedragter, bikinier og badebukser til stomi fremstillet i stofkvaliteterne polyamid/elastan.
Elastan har et meget højt stræk og gør at badetøjet føles blødt. Derfor arbejder vi udelukkende med kvaliteter, som indeholder elastan.
Badetøj fra os har solbeskyttelsesfaktor 40+ - 50+.
B: Svømmetilbehør
I webshoppen´s afdeling med svømmetilbehør har vi en bred vifte af produkter - lige fra svømmebriller, svømmevinger til badehætter og ørebånd. Disse produkter er fremstillet af mange forskellige materialer. For materialeinfo og brugsvejledning anbefaler vi at læse den brugsanvisning, der følge med produkterne.
0 vare(r) i kurven
|